Serviceydelser

Priser

Plejeboliger

Priserne gælder for beboerne i plejeboliger og gælder fra d. 1. januar 2022:  

  • Samlet forplejning: 3.880 kr.
  • Vask af eget tøj(privat): 167 kr.
  • Vask og leje af linned: 485 kr.
  • Toiletartikler: 132 kr.

 I alt 4.664 kr. 

Beskyttet bolig

  • Morgenmad: 428 kr.
  • Hovedret: 1.754 kr.
  • Biret: 691 kr.
  • Aftensmad: 720 kr.
  • Øvrige drikkevarer: 329 kr.

I alt: 3.922 kr.

Fuld forplejning

Serviceydelsen omfatter tilbud om ernæringsmæssigt rigtigt sammensat kost. Maden skal overholde de anbefalinger, der fremgår af "Fødevarestyrelsens nationale kosthåndbog til raske ældre over 75 år" hvad angår energi, vitaminer, mineraler, samt energifordeling af protein, fedt og kulhydrater.

Servicepakken indeholder en døgnkost bestående af hoved og mellemmåltider, der tilsammen dækker det ernæringsmæssige behov.

Du kan kun afbestille en døgnkost, hvis du ikke er hjemme pga. ferie eller bliver indlagt på sygehus mv. Du skal afbestille med 3 dages varsel til afdelingens personale, i tilfælde af akut indlæggelse sker afbestillingen med øjeblikkelig virkning. 

Prisen for mad er vedtaget af kommunalbestyrelsen, og beregnes som 30 dage pr. måned, alle 12 måneder om året. Hvis man ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal man selv sørge for at indkøbe al egen forplejning.