Strik byen smuk

29. juli 2016

strik byen smuk

Strikkeklubben i Beskyttede boliger har længe været en stor succes. Der deltager imellem 12 og 17 beboere, et par medarbejder og to tidligere ansatte Ruth og Lone. Vi mødes hver mandag fra kl. 13.00 til 15.00 i Mødestedet. Vi strikker på livet løs og så bliver der sludret og grinet en masse.

Nu har strikkeklubben tilmeldt sig projektet "Strik byen smuk" som finder sted ved Kulturugen i uge 37. Vi får leveret garn og strikkepinde, som vi strikker farvestrålende lapper af. Hvidovre skal pyntes op med håndarbejde rundt omkring i byen, på træer, huse, bænke m.m.

Beboerne strikker også hjemme hos dem selv, så vi er kommet godt i gang. Vi får snart besøg af koordinator for projektet, som gerne vil tage billeder af strikkeklubben. Det glæder vi os til, da damerne syntes det er sjovt at deltage.